Junkfood 1920x1080

ROSE Kylling samarbejder med JunkFood

Hver eneste dag tilbereder og leverer JunkFood flere hundrede varme næringsrige, gratis måltider til hjemløse i København og Aarhus. Dette arbejder støtter vi ved at donere overskydende kyllingeprodukter fra ROSE.

Siden 2023 har vi samarbejdet med JunkFood. Ved at donere overskydende kyllingeprodukter fra ROSE, såsom brystfileter, hakket kylling, lårene og hot wings, bidrager vi med proteinrige ingredienser, som indgår i de mere end 700 måltider, som JunkFood dagligt distribuerer gratis til socialt udsatte på væresteder og herberger rundt i København, og fra 2025 også i Aarhus. Inden længe bliver opgaven landsdækkende med levering af 1.200 måltider hver dag til væresteder og herberger i Aalborg, Randers, Aarhus, Nyborg og København.

Som fødevareproducent står vi af og til med varer, der nærmer sig udløbsdatoen, eller som ikke kan sælges på grund af emballagefejl eller lignende årsager. Vi anerkender den kritiske rolle, som madspild spiller i vores branche, og gennem dette samarbejde med JunkFood tager vi aktive skridt for at tackle udfordringen. Og det bedste af det hele er, at vi med samarbejdet får muligheden for at omdanne vores overskudsvarer til næringsrige måltider, der giver trøst og fællesskab til dem i nød.

Ifølge JunkFood skaber et varmt måltid mad om dagen ro, tryghed og fællesskab for de mange mennesker, der hver dag bor og opholder sig på gaden. Når der serveres et måltid mad, kan det for mange af gadens folk føles som kærlighed og omsorg i en meget svær tid.

Eksempler på nogle af JunkFoods opskrifter med ROSE kylling