Kylafler
Samlet arbejdstid: 0 min
Tilberedningstid: 0 min
Forberedelsestid: 0 min
Mellem
Hold min skærm tændt
Tilberedning
Base
- Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og blend det sammen til en jævn pasta (den må gerne være lidt grov).
- Tag halvdelen af pastaen over i en anden skål.
Falafler
- I foodprocessoren blendes nu kikærter til falafelfars.
- Sæt falafelfarsen tildækket i køleskabet i mindst 1 time.
- Fyld en dyb, tykbundet mellemstor gryde med olie og varm den op til 180°C.
- Form farsen til runde falafler på størrelse med store golfbolde.
- Steg dem ad flere omgange i olien til de er gyldne og sprøde udenpå – det er vigtigt at olien er varm nok, når du steger, ellers vil kuglerne blive til smulder i olien.
- Lad falaflerne dryppe af på fedtsugende papir.
Kyllingekofta
- I den anden skål røres pastaen til en fars med det hakkede kyllingekød.
- Kyllingefarsen formes til små kødboller, samme størrelse som falaflerne – gør dine hænder våde, så farsen ikke klistrer.
- Steg kyllingekoftaerne i olien efter du har stegt falaflerne – fjern eventuelt falafelsmulder fra olien først.
- Steg kyllingen ad flere omgange til de er gyldne og sprøde.
- Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Tip:
Både falafel og kyllingekofta kan bages i ovnen ved 200°C: falaflerne bages i 20-25 minutter til de er sprøde og gyldne, vend dem halvvejs. Kyllingekofta bages ved samme temperatur, men skal kun bages i 10-12 minutter.
Forslag til servering:
Fennikel-ingefærdressing
- Riv ingefæren fint og bland den sammen med resten af ingredienserne.
- Lad gerne dressingen stå at trække 30 minutter i køleskabet.
Spidskålssalat
- Skær spidskål og forårsløg i tynde strimler.
- Hak persillen og mynte groft, og bland det sammen med salaten.
- Bland en dressing af olivenolie, citronsaft, hvidløg og salt.
- Hæld dressingen over salaten og bland det godt sammen.
Forslag til anretning
- Servér kyllingekofta og falafler i skåle med spidskålssalat og fennikel-ingefærdressing.
- kyllingekofta og falafler kan også serveres i pitabrød.